Kolera i Nepal

Der er i august og september rapporteret om ca. 140 tilfælde af kolera hos lokalbefolkningen i Kathmandu-dalen. De fleste tilfælde er fra Patan (Lalitpur) og Kuleshwor. Der rapporteres hvert år om kolera-tilfælde i denne periode. Antallet af diarre-tilfælde aftager normalt i oktober måned, når det bliver køligere.

Risikoen for den almindelige rejsende for at få kolera er formentlig lille, men det er vigtigt at indskærpe god håndhygiejne og kun at drikke vand på flaske. Desuden bør man overveje vaccination mod kolera, specielt ved ophold i områder i Kathmandu-dalen berørt af jordskælvet. Koleravaccinen, Dukoral, giver også en vis beskyttelse mod rejsediarré.

 

Kilde: Dr. Prativa Pandey, Medical Director, CIWEC Hospital, Travel Medicine Center, Kathmandu