Kolera i Nepal

Der er i august og september rapporteret om ca. 140 tilfælde af kolera hos lokalbefolkningen i Kathmandu-dalen. De fleste tilfælde er fra Patan (Lalitpur) og Kuleshwor. Der rapporteres hvert år om kolera-tilfælde i denne periode. Antallet af diarre-tilfælde aftager normalt i oktober måned, når det bliver køligere.

Risikoen for den almindelige rejsende for at få kolera er formentlig lille, men det er vigtigt at indskærpe god håndhygiejne og kun at drikke vand på flaske. Desuden bør man overveje vaccination mod kolera, specielt ved ophold i områder i Kathmandu-dalen berørt af jordskælvet. Koleravaccinen, Dukoral, giver også en vis beskyttelse mod rejsediarré.

 

Kilde: Dr. Prativa Pandey, Medical Director, CIWEC Hospital, Travel Medicine Center, Kathmandu

Sri Lanka erklæret malariafrit

Der har ikke været registret tilfælde af malaria på Sri Lanka siden 2012. Derfor har WHO den 5. september 2016 erklæret Sri Lanka for malariafrit område.

Der er derfor ikke længere behov for at tage malariapiller. Det er dog stadig vigtigt at beskytte sig mod myggestik for at undgå at få Dengue feber eller andre sygdomme, der overføres af myg.

Kilde: World Health Organization